Profil

Hvem er jeg?

Johnny Bendsen.

Uddannet VVS-tekniker og VVS- installatør fra Selandia, Slagelse, i 2000.

Jeg har arbejdet indenfor VVS-branchen siden 1989. Jeg har med andre ord mere end 25 års erfaring og viden.

Jeg har mere end 10 års erfaring som blikkenslager og VVS-montør og 17 år som VVS-tekniker og VVS-installatør.

Jeg har i 15 år arbejdet som teknisk konsulent for VVS-installatørerne i hele Danmark.
Jeg har erfaring med at indføre kvalitetsstyringssystemer i VVS-branchen.

I 2000 var jeg med til at starte kontrolinstansen VVS- Branchens Kvalitetskontrol – der i dag er kendt som Q-kontrol.
Jeg har siden 2000 fungeret som rådgiver og konsulent ved opbygning og implementering af kvalitetsstyringssystemer, herunder KS-systemer for VVS-installationsvirksomheder og SKS-systemer for el-installationsvirksomheder.

Jeg er i dag tilknyttet en række virksomheder, hvor jeg fungerer som intern auditor af deres kvalitetsledelsessystem. Jeg udfører den interne efterprøvning, ligesom jeg fungerer som rådgiver og sparringspartner indenfor kvalitetsledelsessystemet samt på faglige og lovgivningsmæssige spørgsmål.